Airbus på industri- og uddannelsestur i Danmark

b0a94d07-1524-4069-a65a-e053acac2a77

Airbus Defence and Space var i april måned på tur rundt i Danmark, hvor de indgik fire aftaler med udvalgte danske virksomheder og en aftale med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet om at udbyde et uddannelsesforløb til udvalgte studerende. Det er første skridt i et langsigtet partnerskab mellem Airbus og den danske industri, forklarer kampagnechef for Airbus Defence and Space i Danmark Uli Fingerle.

Airbus Defence and Space har netop afsluttet en tur rundt i Danmark, hvor de har underskrevet fire aftaler med udvalgte danske virksomheder. Aftalerne omhandler alt fra levering af systemer til databehandling, udvikling af nye forsvarssystemer og leverance af aluminiumkomponenter. Derudover har Airbus også indgået en aftale med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet om at udbyde et kursus til ingeniørstuderende.

De fire virksomheder, som fremover kan komme til at samarbejde med Airbus, ligger spredt ud over hele Danmark, fra Aalborg til Birkerød. I Aalborg skal den lokale virksomhed MyDefence Communication udvikle og levere elektroniske krigsførelsessystemer, hvis kampflyet Eurofighter Typhoon bliver valgt som Danmarks næste kampfly.

Airbus styrker uddannelsesverdenen på Fyn og i Nordjylland

Airbus har også indgået en aftale, der styrker uddannelsesverdenen. Med en aftale med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet kan udvalgte studerende fra i sommer deltage på et to-ugers uddannelsesforløb, hvor de både modtager teoretisk og praktisk undervisning i Airbus’ fly og testflyvninger.

Lektor Anders La Cour Harbo fra Aalborg Universitet fortæller aftalen: ”Den hands-on erfaring, de studerende får, bidrager til deres tekniske uddannelse og lærer dem om de udfordringer, der opstår i forbindelse med et egentligt testforløb på en luftbåren platform. Og det ligger fint i forlængelse af de dronerelaterede uddannelsesaktiviteter, som vi tilbyder på universitetet”.

Derudover har Airbus også indgået en industriel aftale med den fynske virksomhed Almexa, som er specialiseret leverandør af mindre aluminiumdele. Bliver Eurofighter Typhoon-kampflyet valgt som Danmarks næste kampfly, bliver Almexa eneleverandør af fræsede aluminiumsdele til kampflyet.

I københavnerforstaden Birkerød underskrev Airbus en betinget aftale med Flatirons Solutions, som vil gøre firmaet til leverandør af teknisk dokumentation til Eurofighter Typhoon ved hjælp af firmaets CORENA Suite-software.

Et langsigtet partnerskab med Danmark

De mange aftaler med den danske industri og uddannelsesverden er et første skridt i retningen af et langsigtet partnerskab med Danmark, fortæller kampagnedirektøren for Airbus Defence and Space Uli Fingerle. Airbus er altid på udkig efter nye og kvalificerede leverandører og samarbejdspartnere, som kan indgå i deres globale supply-chain, og i forbindelse med deres tilstedeværelse i Danmark, har Airbus fået øje på mange interessante danske virksomheder. Derfor er de nye aftaler blot et første skridt i retningen af et langsigtet partnerskab med den danske industri.

Airbus og Terma udvikler et sofistikeret, nyt system til jagerpiloters hjelme

baes_055457

Airbus Defence and Space samarbejder netop nu med den danske virksomhed Terma om at udnytte piloters høresans bedst muligt, så Eurofighter Typhoon-piloter i kampsituationer hører fjendtlige missiler, før de ser dem. Derudover skal piloterne også kunne høre, hvor missilerne kommer fra. På den måde reducerer man risikoen for, at jagerpiloterne bliver overraskede i luften.

 Når en lyskilde indikerer, at et menneske skal trykke på en knap tager det i gennemsnit 180 millisekunder, før knappen bliver trykket på. Bliver det samme indikeret igennem lyd tager det kun 140 millisekunder. Ved rorpinden i et kampfly kan 40 millisekunder nemt betyde forskellen mellem liv og død.

På baggrund af dette er Airbus Defence and Space og Terma netop nu i gang med at udvikle et nyt, sofistikeret system til Eurofighter Typhoon-piloternes hjelme, som skal udnytte piloternes høresans mest muligt. De to virksomheder samarbejder om at inkorporere 3D-audio i piloternes hjelme og ved hjælp af en slags surround sound advare piloterne om fjendtlige missiler, før de selv kan få øje på dem. Derudover skal det nye 3D lydsystem også kunne fortælle piloterne, hvor det fjendtlige missil kommer fra, og på den måde reducere risikoen for, at piloten bliver overrasket i luften.

Active Noise Reduction

Udover samarbejdet om 3D lyd i Eurofighter Typhoon-piloternes hjelme, så samarbejder Airbus og Terma også netop nu om at inkorporere et Active Noise Reduction (ANR) system i piloternes hjelme for at forbedre deres arbejdsvilkår endnu mere.

Active Noise Reduction-systemet virker ved, at man sampler de uønskede lyde og reproducerer lydbølgerne for at neutralisere dem. Lignende teknologi findes allerede i avancerede høretelefoner og luksusbiler, og nu kommer teknologien til at spille en rolle ombord på jordens hurtigste maskiner ved at tage vare om piloternes koncentration og give dem overtaget i luften.

Aftale om Eurofighter-kampfly til Kuwait er nu endeligt på plads

1638526_-_main

Eurofighter Typhoon-konsortiet har haft et godt år 2015 med tilføjelser af nye kapabiliteter til kampflyet og nye ordrer i bogen. Senest har konsortiet lukket en kontrakt med Kuwait om salg af 28 Typhoon-kampfly. Kuwait er dermed det ottende land, der investerer i det gennemtestede kampfly.

 Eurofighter Typhoon-konsortiet har netop lukket en aftale om salg af Typhoon-flyet med Kuwait. Med denne aftale bliver Kuwait det ottende land, som investerer i Typhoon’en, efter Storbritannien, Tyskland, Italien, Spanien, Østrig, Saudiarabien og Oman.

Aftalen indebærer produktion af 28 fly – heraf 22 enkeltsædede og seks tosædede –, samarbejde om uddannelse af de kuwaitiske piloter og en opgradering af den relevante infrastruktur i Kuwait.

Voksende interesse skaber mange fordele

Den administrerende direktør for Eurofighter konsortiet og Eurofighter Partner Companies Volker Paltzo er glad for at kunne byde Kuwait velkommen i Eurofighter-familien. Den voksende interesse for Eurofighter Typhoon-flyet i Golf-regionen er en stor fordel for de lande, som allerede har investeret i Typhoonen. Han fortæller:

”Bekræftelsen af denne ordre er et yderligere bevis på den voksende interesse i Eurofighter Typhoon-flyet i Golf-regionen. Denne interesse betyder, at Kuwait kan drage store fordele af den kritiske masse af Eurofighter Typhoons i Golf-regionen. Dette er meget fordelagtigt for det kuwaitiske flyvevåben i forhold til interoperabilitet, træning og andre støttefunktioner”.

Det europæiske kampfly Eurofighter Typhoon blev valgt som Kuwaits næste kampfly over det amerikanske Super Hornet-fly fra producenten Boeing.

To motorer er sikrere end én

eurofighterI de kritiske situationer hvor et kampfly oplever alvorlige, motorrelaterede udfordringer kan det være et spørgsmål om overlevelse for både piloten og flyet. Tal fra det amerikanske flyvevåben viser tydeligt, at kampfly med to motorer er mere sikre end kampfly med kun én motor.

Risikoen ved at flyve et kampfly kan aldrig udviskes fuldstændigt. Men de risici der opstår, når et kampfly går på vingerne, kan minimeres ved to motorer frem for én. Heldigvis formår de fleste piloter at benytte deres katapultsæde for deres egen sikkerheds skyld, men det handler også om at sikre, at kostbart materiel ikke lander i de forkerte hænder men derimod sikkert på sin base – også hvis den ene motor sætter ud. Tal fra det amerikanske flyvevåben (USAF) viser, at de risici der er forbundet med at flyve kampfly reduceres betydeligt, når kampflyet har to motorer frem for kun én.

Class A Mishaps

En valid sammenligning af flysikkerheden ved én versus to motorer kræver, at flyene opereres af det samme flyvevåben, under de samme betingelser og stort set samme type motor. Sådan en sammenligning er mulig, fordi USAF opererer både F15, som har to motorer, og F16 som har én motor.

USAF rapporterer alvorlige ulykker som Class A Mishaps, der dækker over episoder, hvor omfanget af skader på kampflyet overstiger to millioner dollars. I en gennemgang af tallene for motorrelaterede Class A Mishaps i perioden 2000-2013, dukker et tydeligt mønster op: Det er mere sikkert at flyve et kampfly med to motorer end et kampfly med kun én motor. Det viser rapporten One Dead Pilot (2013) fra den canadiske tænketank CCPA. Det samme resultat opnås ved en gennemgang af tallene i USAF’s offentliggjorte rapporter på http://usaf.aib.law.af.mil.

Sammenligningen viser, at F15 har været udsat for motorrelaterede Class A Mishaps 11 gange, hvoraf kun to af ulykkerne har betydet et mistet fly. Det svarer til 18 procent af alle ulykkerne. I den samme periode var hele 29 F-16 fly, som kun har én motor, i samme motorrelaterede Class A Mishaps. For F-16-flyet endte de 29 ulykker i 28 mistede kampfly, hvilket svaret til 97 procent af alle ulykkerne.

Det sikre valg for Danmark

Tallene peger altså entydigt på, at et kampfly udstyret med to motorer er langt mere sikkert – både som fly og som økonomisk investering. Det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon har to motorer. Det betyder større sikkerhed for hele Flyvevåbnet og dets kostbare materiel. Det gælder særligt i en situation, hvor Danmark har store interesser i Arktis, hvor to motorer er afgørende for flysikkerheden.

     Appendix

Double Engine F-15 Class A Mishaps from 2000-2013 F-15 Engine-Related Class A Mishaps F-15 Engine-Related Destroyed Aircrafts
Total 29 11 28 % 2 18 %
Single Engine F-16 Class A Mishaps from 2000-2013 F-16 Engine-Related Class A Mishaps F-16 Engine-Related Destroyed Aircrafts
Total 86 29 34 % 28 97 %

Source: http://usaf.aib.law.af.mil

Eurofighter Typhoon træner luft-til-jord missioner til Red Flag øvelse

20160308_Nellis_EF_03

Italienske Eurofighter Typhoons deltog i år for første gang i den legendariske militære øvelse Red Flag på Nellis Air Force Base i Nevada. Otte Eurofighter Typhoons deltog i 115 missioner, der omfattede træning af både luftkamp og bombemissioner i det mest realistiske øvelsesscenarie man kan tænke sig.

Det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon er oprindeligt udviklet til at udføre luft-til-luft missioner, men over de seneste år har Eurofighter Typhoon-flyet fået opbygget en svingrolle kapacitet, som betyder, at flyet både kan udføre luftforsvarsmissioner og luft-til-jord opgaver.

I sidste uge blev disse luft-til-jord kapabiliteter testet af italienske Eurofighter Typhoon-piloter. Under ledelse af enhedsleder Marco Bertoli deltog otte Typhoon-kampfly i den store militære øvelse Red Flag, som foregår i Nevada-ørkenen. Red Flag er den største og mest realistiske militære øvelse, hvor det amerikanske luftvåben og dets allierede træner både luft-til-luft og luft-til-jord missioner i både offensive og defensive roller. Formålet med øvelsen er interoperabilitet og samarbejde i et presset miljø. De italienske Eurofighter Typhoons trænede med både amerikanske platforme og tyrkiske F-16-fly til Red Flag øvelsen i år.

 

Til Red Flag fik de italienske piloter altså mulighed for at træne luft-til-jord missioner og på den måde styrke Eurofighter Typhoon-flyet som ægte multirolle platform. Næsten 50 procent af den italienske delegation trænede luft-til-jord missioner, selvom det italienske flyvevåben råder over en række forskellige typer kampfly, og at italienerne normalt kun bruger Eurofighter Typhoon-flyet til luft-til-luft missioner. Men det danske flyvevåben, som kun betjener én platform, skal kunne forsvare sit eget luftrum og samtidig udføre vigtige internationale missioner med én og samme flytype. Præcis som det er Danmark gør det med F-16-flyet i dag.

Nøglen til F-16-flyets succes

Tilgangen til udviklingen af Eurofighter Typhoon, med fokus på luftforsvarsmissioner først og derefter optimering til luft-til-jord missioner, er også den tilgang, der var nøglen til F-16 flyets succes. F-16 blev oprindeligt optimeret til luft-til-luft missioner, men siden 1980’erne og frem er F-16 blevet udviklet til at være et multirollefly, som kan varetage både luft-til-luft og luft-til-jord missioner. Det er nøjagtig denne tilgang, der også ligger bag udviklingen af Eurofighter Typhoon.

Mange indsatser for at styrke luft-til-jord kapacitet

Den italienske deltagelse i Red Flag er bare én blandt mange indsatser, der styrker Typhoons svingrolle kapacitet. Over de seneste år har det britiske flyvevåben deployeret seks Typhoons på Cypern til at kæmpe mod ISIL i Syrien og Irak, hvor de britiske piloter har udført luft-til-jord missioner. Og Royal Air Force deltog allerede i 2011 i bombemissioner i Libyen.

Det britiske flyvevåben har også deployeret Typhoon-fly i De Arabiske Emirater, ligesom at det tyske flyvevåben deltog med otte tyske Eurofighter Typhoons i Alaska i en tidligere Red Flag-øvelse. Alle disse indsatser har øget Typhoon-flyets luft-til-jord kapacitet og betyder at flyet i dag er et sandt multirollefly.

Tyskland er Danmarks vigtigste økonomiske partner

9304424717_5e149e5cea_h-620x348

Regeringen har netop præsenteret sin nye strategi for øget samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Hovedfokus i strategien er at styrke det økonomiske samarbejde mellem Danmark og Tyskland og skabe bedre adgang for danske virksomheder til det tyske marked. Regeringen tror på, at der er et stort uindfriet eksportpotentiale for danske virksomheder på det tyske marked, ligesom den ser et stort potentiale i udveksling af erfaringer og viden mellem Danmark og Tyskland.

Handelspolitikken er igen fokuseret på Europa

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede allerede i november 2014, da han var leder af oppositionen, at Danmarks forhold til Tyskland skulle styrkes med en tysklandsstrategi. En strategi som Regeringen netop har præsenteret. Med denne strategi placerer regeringen Tyskland centralt i den danske handelspolitik, med et fokus på at styrke det økonomiske samarbejde og samhandel mellem Danmark og naboen mod Syd. Hvor den danske handelspolitik tidligere har været fokuseret på fjernere markeder som Brasilien og Kina, er den danske handelspolitik nu igen rykket tæt på. Tyskland har klaret sig godt gennem finanskrisen, og Danmark kan lære meget fra den tyske økonomiske politik. Omvendt kan Tyskland lære meget af Danmark på andre områder:

“Tyskland er på flere områder i gang med en omstilling, hvor vi her i Danmark allerede er nået langt. Det gælder inden for energisektoren, på sundhedsområdet og på digitaliseringsdagsordenen.”, siger Udenrigsminister Kristian Jensen ved præsentationen af den nye Tysklandsstrategi. På disse områder kan de tyske myndigheder og virksomheder drage stor nytte af danske erfaringer og viden, mener ministeren.

Stort uindfriet eksportpotentiale

Derudover ser regeringen også et stort uindfriet eksportpotentiale på det tyske marked. Særligt det Sydtyske marked rummer et stort potentiale for øget eksport, mener regeringen. Sydtyskland er base for nogle af verdens største virksomheder som Airbus, Allianz, Audi, BMW og Siemens. Disse virksomheder er af særlig interesse for danske underleverandører, som kan få en indirekte adgang til vækstmarkederne. Derudover kan koncentrationen af virksomheder også skabe muligheder for tyske investeringer i Danmark.

Udenrigsministeren fremhæver, at: ”Sydtyskland har et på europæisk plan enestående innovations- og iværksættermiljø med adgang til viden, kapital, entreprenørskab. Adgang til dette miljø og samarbejde mellem tyske virksomheder, danske virksomheder og forskere er et vigtigt grundlag for ny viden, øget vækst og flere investeringer i Danmark.”.

Gevinster ved dansk-tysk samarbejde har også betydning for kampfly-konkurrencen

De store gevinster ved et øget dansk-tysk samarbejde er også vigtigt i forbindelse med den nuværende danske kampfly-konkurrence. Valget af kampfly er også et valg af økonomisk og industriel partner. Vælger Danmark den fælleseuropæiske kandidat Eurofighter Typhoon som sit fremtidige kampfly, vil Tyskland blive Danmarks tætteste samarbejdspartner. Det kan skabe store gevinster for den danske industri ved overførsel af teknologi og viden. Særligt den tyske industrielle satsning Industri 4.0, som har fokus på automatisering og brug af robotter i produktionsvirksomheder, vil kunne løfte den danske industri ind i en ny teknologisk æra. Derudover vil valget af Eurofighter Typhoon også skabe ca. 7.000 nye arbejdspladser i Danmark.

Interview med amerikansk militærekspert Sarah Kreps

Sarah Kreps, associate professor of government (GOVT), at the Reppy Institute for Peace and Conflict Studies (RICPS).Debatten om den strategiske betydning af Danmarks indkøb af kampfly har været stor i Danmark. Nogle argumenterer for, at Danmark skal købe et amerikansk kampfly, fordi USA er Danmarks tætteste allierede, mens andre fremfører et argument om, at den tætte alliance mellem USA og Danmark ikke er afhængig af indkøb af militær materiel, men derimod af de fælles sikkerhedspolitiske missioner, som Danmark og USA har udført sammen de sidste 15 år. For at komme tættere på kernen i denne debat har vi spurgt den amerikanske militære ekspert Sarah Kreps om, hvordan man vurderer alliance-spørgsmålet fra den amerikanske side. Sarah Kreps er lektor på Department of Government ved Cornell University og har forsket i international sikkerhed og alliancepolitik i mange år. Kreps har også tidligere arbejdet i US Air Forces kontor for indkøb, teknologi og logistik.

Har indkøb af militær materiel strategisk betydning for mellemstatslige relationer og militære alliancer?

Jeg har lavet et stort studie om, hvad der afgør, hvem USA eksporterer våben og militært isenkram til. Én af mine konklusioner er, at det er ikke eksport af våben, der determinerer tætheden af alliancer mellem lande, men det er den anden vej rundt: Man eksporterer kun våben til sine allierede.

Og alliancer er resultatet af historiske bånd og fælles oplevelse mellem lande. Danmark er for eksempel gået i krig med USA mange gange og bevist sit commitment til USA. Det er det, der har allerstørst betydning for allianceforholdet mellem de to.

Men det er naivt at sige, at salg af militært isenkram ikke har nogen betydning overhovedet: Det har en symbolsk betydning og en betydning for mulighederne for at træne sammen. Men det er en marginal betydning.

Nogle eksperter siger, at Danmark vil købe et amerikansk kampfly, fordi USA er Danmarks vigtigste allierede. Hvordan ser du på det argument?

Indkøb af militært materiel er ikke den vigtigste faktor i alliancen mellem USA og Danmark. I en tid med en stram økonomi er spørgsmålet om pris og kapabiliteter nødt til at være førsteprioritet. Og der er også en anerkendelse af, at valg af platforme og militært materiel er en individuel beslutning, som hvert land selv træffer.

Hvordan vil USA se på Danmark, hvis Danmark vælger ikke at købe et amerikansk kampfly?

Det ville helt klart være et slag i ansigtet, men et midlertidigt ét af slagsen. Da Indien afholdte en kampfly-konkurrence for et par år siden, og de ikke valgte et amerikansk kampfly, var det da både overraskende og skuffende.

Men mellemstatslige relationer er stærkere end våbensalg. Indien endte med at vælge Rafale-flyet, men de amerikansk-indiske relationer er stadigvæk meget stærke.

Både stater og industrier anerkender at indkøb af våben og militært materiel er en individuel beslutning, som træffes på baggrund af en lang række faktorer.

Også i USA raser debatten om kampfly. Hvad kendetegner den debat?

Tidligere Forsvarsminister Donald Rumsfeld har sagt, at det amerikanske udviklings- og indkøbssystem er defekt. Det er simpelthen en proces, der ikke fungerer. Da jeg arbejdede i indkøbsafdelingen i det amerikanske forsvarsministerium var et eksempel på det defekte system et satellitprogram, som endte med at blive annulleret efter, at man havde investeret mange milliarder i det. Joint Strike Fighter-programmet er, på trods af mange løfter, blevet emblematisk for det defekte amerikanske udviklings- og indkøbssystem. Programmet forsøger at koble for mange kapabiliteter, for mange funktioner og for mange lande på én gang.

Hvilken økonomisk betydning har indkøb af militært materiel for et land som Danmark?

Igen skal forholdet vendes om: Det er de tætte handelsrelationer til at begynde med, som fører til våbenhandel.

Det er klart, at hvis man køber et europæisk kampfly, så vil Danmark få større økonomiske fordele på grund af den regionale handel, som man ikke vil opnå med USA. Købet af et europæisk kampfly vil altså helt klart være en kæmpe fordel for den europæiske forsvarsindustri.

 

 

Eurofighter Typhoon-fly får nye angrebskapabiliteter

7d8546c8-0bb1-428b-93a5-fa0a2789d1dc

Eurofighter-programmet havde et godt år i 2015. Med nye kontrakter om opgradering af flyets kapabiliteter, har Eurofighter Typhoon fået styrket sin rolle, som det bedste multirolle-fly på markedet. Senest med integrationen af Storm Shadow og Meteor-missilet er Typhoon-flyets angrebs-kapabiliteter blevet styrket. Det gør flyet i stand til at udføre alle salgs missioner i kamp.

Det engelske forsvarsministerium har netop færdiggjort test af Eurofighter Typhoon-flyets to nye missiler: deep strike missilet Storm Shadow og Meteor Beyond Visual Range Air-to-air missilet. De to nye missiler er en del af Typhoons seneste opgraderingsprogram Phase 2 Enhancement (P2E), som giver Eurofighter Typhoon nye og forbedrede angrebs-kapabiliteter.

Opgradering og forbedring af multirolle-kapabiliteter

Den italienske chef-testpilot Enrico Scarabotto fortæller om de nye, forbedrede kapabiliteter: ”Integrationen af de nye missiler styrker Typhoons multirolle-kapabiliteter, og giver flyet nye angrebsevner, som kan bruges dag og nat og i alt vejr.” Særligt Storm Shadow-missilet gør Typhoon i stand til at udføre alle slags missioner i kamp. 

2015 har generelt været et rigtig godt år for Eurofighter-programmet, som både har underskrevet en MoU med en ny kunde, Kuwait, om indkøb af Eurofighter Typhoons og adskillige kontrakter om opgradering af flyets kapabiliteter. Med de nye kapabiliteter har Typhoon-flyet fået styrket sin rolle som det mest agile multirolle-fly med de bedste sving-rolle kapabiliteter på det internationale marked.

Næste fase af opgraderingen af Eurofighter Typhoon er Phase 3 Enhancement (P3E), hvor også precision attack missilet Brimstone skal integreres. Denne kontrakt blev underskrevet i marts 2015. Brimstone-missilet kan ramme både statiske og bevægelige mål. Det er denne udgave af Eurofighter Typhoon-flyet, som det danske luftvåben får til rådighed, hvis Danmark vælger at det fælleseuropæiske Typhoon-fly.

Europa må tage større ansvar for sin egen sikkerhed

Munich+Security+Conference+2016+J9agxawEhYTl

Verdens ledere var i februar måned samlet i München for at diskutere sikkerheds- og forsvarspolitik. På Munich Security Conference var særligt Europas fremtidige sikkerhedsstruktur et tema, og mange europæiske ledere forventer ikke, at USA i fremtiden vil være garant for Europas sikkerhed. Det fordrer, at Europa selv tager et større ansvar for sin sikkerhed og samarbejder tættere om sikkerheds- og forsvarspolitik. Her har det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon en central rolle.

På den netop afholdte sikkerhedskonference i München (Munich Security Conference) var et af de store temaer, hvordan Europas sikkerhedsstruktur vil komme til at se ud i fremtiden. Med den voksende flygtningekrise, konflikten i Syrien, den tiltagende russiske aggression og en svækket europæisk union, står Europa overfor store sikkerhedsproblemer i de kommende år. Som den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier udtrykte det, er ”spørgsmålet om krig eller fred vendt tilbage til det europæiske kontinent”.

 Europæiske ledere forventer ikke garanti fra USA

På konferencen blev det klart, at de europæiske ledere ikke forventer, at USA i den nærmeste fremtid vil være en central del af løsningen af de europæiske sikkerhedsproblemer. Camille Grand, som er direktør for the Foundation For Strategic Research i Paris, fortæller, at der blandt de europæiske beslutningstagere er en fælles konklusion, at den europæiske sikkerhedsstruktur er udfordret i dag. Hun udtaler, at ”der er en voksende fornemmelse af, at den amerikanske regering er mere fokuserede på at cementere den ’legacy’, de allerede har opnået, i stedet for at forsøge at opnå noget mere”.

På denne baggrund kan Europa i den nære fremtid være tvunget til at tage et større ansvar for sin egen sikkerhed. Derfor er et tættere europæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk arbejde vigtigt fremover, og her kan det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon spille en central rolle. Det europæiske kampfly bliver i dag brugt af både spanierne, briterne, italienerne og tyskerne og udgør rygraden i NATO. Med det fælleseuropæiske kampfly kan europæerne tager større ansvar for deres egen sikkerhed. Samtidig er Typhoon-kampflyet fuldt kompatibelt og interoperationelt med det amerikanske luftvåbens kampfly.

Faktaboks:

Den globale sikkerhedskonference MSC (Munich Security Conference) blev afholdt i München i Tyskland d.12-14. Februar. Her var de vigtigste beslutningstagere fra hele verden samlet: Fra den danske forsvarsminister Peter Christensen til den amerikanske udenrigsminister John Kerry, EU’s højeste repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik Frederica Mogherini og Ruslands Dmitry Medvedev. På konferencen var særligt flygtningekrisen, konflikten i Syrien, den tiltagende spænding mellem Vesten og Rusland de dominerende temaer.

Britiske Typhoon-kampfly udfører bombemissioner i kampen mod ISIS

Billede

Det britiske luftvåben er netop nu en del af den amerikansk-ledede koalition i kampen mod ISIS i Syrien og Irak. To britiske Typhoon-fly er sendt af sted sammen med Tornado-fly og droner. I Irak og Syrien udfører Typhoon-flyene luft-til-jord missioner og bomber ISIS-kontrollerede mål. Det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter Typhoon øger sin kamperfaring yderligere med bombemissioner og beviser, at flyet er et ægte multirolle fly.

Britiske Typhoons kæmper mod ISIS

Den amerikansk-ledede koalition kæmper i disse dage mod ISIS i Syrien og Irak. Her udfører koalitionen ekstensiv luftstøtte til irakiske tropper og bomber ISIS-kontrollerede positioner. Siden december sidste år, hvor Storbritannien valgte at deltage i koalitionens kamp mod ISIS, har det britiske luftvåben deployeret to Eurofighter Typhoons, som nu udfører missioner i både Syrien og Irak. Senest har Typhoon-flyene været indsat syd for Ramadi i Irak, hvor de har udført støtte til tropperne på jorden i kampen for at eliminere ISIS-kontrollerede positioner i byen. Typhoon-flyene har i alt udført ti Paveway IV-angreb, som har tilintetgjort ISIS-kontrollerede automatvåbenpositioner og to armerede mandskabsvogne.

Med den nuværende indsats har koalitionens luftstyrker allerede degraderet ISIS’ militære frontlinje-kapabiliteter og assisteret de irakiske tropper i at frigøre 30 procent af det territorium, som ISIS tidligere har besat i Irak.

Et ægte multirolle fly

Med det britiske bidrag til koalitionen får Eurofighter Typhoon værdifuld erfaring med bombemissioner og støtte til tropper på landjorden. På trods af at Typhoon oprindeligt er udviklet til luftkamp, så er det også optimeret til at udføre støtte til tropper på jorden. Med den nuværende indsats i Syrien og Irak får Typhoon styrket sin kamperfaring og beviser, at flyet er et ægte multirolle fly.